Hvordan sendes ansøgningen?
Ansøgningen kan kun sendes via denne hjemmeside og skal indeholde ansøgning, budget, eventuelle bilag, ligesom “Privatlivspolitik til ansøgere” skal være gennemlæst. Se i øvrigt under “Ansøgning”.
Legatet modtager ikke ansøgninger leveret pr. brev.
Hvad gøres ved modtagelse af fejlmeddelelse ved indsendelse af ansøgningen?
Modtages fejlmeddelelse ved indsendelse af ansøgningen på denne hjemmeside anbefales, at ansøgningsproceduren foretages på ny ved brug af anden browser, hvilket sædvanligvis løser problemet.
Kan Glashofs Legat kontaktes i forbindelse med eventuelle spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål, som ikke besvares på legatets hjemmeside, kan rettes til legatsekretær Bettina Beck på, telefon +45 70121211 eller e-mail bbec(erstat denne parantes med et @ tegn)kromannreumert.com, eller til Helena Frederiksen på, telefon +45 70121211 eller e-mail hefr(erstat denne parantes med et @ tegn)kromannreumert.com.
Skal CPR/CVR nr. oplyses i ansøgningen?
Det er en forudsætning for legattildeling, at legatmodtager har et CPR/CVR nr. i Danmark.
Skal kontonummer oplyses i ansøgningen?
Legatet overfører legatudbetalingen til modtagerens NemKonto tilknyttet CPR/CVR nr. Måtte legatmodtageren imidlertid ikke have en NemKonto, skal kontonummeret oplyses i ansøgningen.
Anvender fonden ansøgningsskemaer?
Nej.
Kontaktes ansøger, såfremt ansøgningen mangler oplysninger?
Ansøgningen kommer ikke i betragtning, såfremt de påkrævede oplysninger og krav til ansøgningen mangler.
Skal ansøgningen blot være afsendt på datoen for ansøgningsfristen?
Ansøgningen skal senest være modtaget af Glashofs Legat på datoen for ansøgningsfristen (henholdsvis den 1. marts eller 1. september) for at komme i betragtning.
Fremsendes kvittering for modtagelse af ansøgningen?
Afsender modtager en automatisk generet kvittering på e-mail for legatets modtagelse af ansøgningen.
Sendes afslag, hvis ansøger ikke modtager et legat?
Kun ansøgere, som tildeles et legat, modtager underretning.
Kan legatet søges, selvom ansøger ikke er ansat i Danske Bank?
Ja.
Kan legatet søges, selvom ansøger kun skal være på studieophold i en kortere periode?
Det er normalt en forudsætning for legattildeling, at studieopholdet har en varighed af et fuldt studieår.
Kan legatet søges, selvom studieopholdet er påbegyndt, og der er mindre en ét år tilbage?
Det forudsættes, at studieopholdet normalt har en samlet varighed på et fuldt studieår.
Kan legatet søges til praktikophold, konferencer eller lignende?
Det er normalt en forudsætning, at ansøger er optaget på et udenlandsk universitet eller en lignende højere læreanstalt, hvilket skal kunne dokumenteres.
Kan dokumentation for optagelse på et universitet eller lignende eftersendes, hvis dokumentationen ikke er modtaget før ansøgningsfristens udløb?
Dokumentationen kan undtagelsesvis eftersendes på e-mail til bbec(erstat denne parantes med et @ tegn)kromannreumert.com eller til hefr(erstat denne parantes med et @ tegn)kromannreumert.com, dog skal den foreligge inden afrejse og skal tydeligt indeholde oplysning om legatets navn, ansøgers fulde navn samt ansøgers CPR nr.
Selve ansøgningen skal også tydeligt indeholde oplysning om eftersendelsen.
Legatet fremsender ikke kvittering for modtagelse af eftersendt dokumentation, ligesom eventuel manglende modtagelse af dokumentation ikke følges op over for ansøger.
Kan ansøgningen afleveres personligt?
Ansøgningen kan kun sendes via denne hjemmeside. Se i øvrigt under “Ansøgning”.